Undfangelsen skete i år 2000. Året hvor alle computere skulle gå i sort, hvor Brdr.Olsen vandt med Internationale Melodi Grand Prix med ”Fly On The Wings Of Love”, Øresundsbroen blev åbnet, året hvor ni unge mennesker mistede livet på Roskilde Festival og hvor danskerne stemte nej til Euroen. RADIODAYS så dagens lys. Resultatet af en tilfældig kontakt mellem en radiomedarbejder og daværende radiodirektør Leif Lønsmann (DR). I år - ti år efter - samles vi igen på tværs af radioskæl til en dag, hvor vi glemmer alt om den daglige konkurrence og sætter vidensdeling, networking og læring øverst på agendaen.
RADIODAYS er unik i sin form og sit indhold. Det understreges af, at RADIODAYS konceptet i dag bruges i Norge og Sverige, der afholder radiodage samtidigt med Danmark samt det faktum, at der er RADIODAYS ”søstre” på vej i Finland, Holland, Schweiz og mange andre lande. Vi har skabt noget unikt i Danmark og det skal vi være stolte af.
Men der er også krusninger på overfladen. Kommerciel radio er i krise, DR har stort set haft årlige nedskæringer de seneste fem år, antallet af stillinger i dansk radio er faldende og der er sket en fragmentering af dansk radio, der ikke er set længe.
Kære venner. Det holder simpelthen ikke. Derfor er RADIODAYS også vigtig på flere punkter og mere om det om lidt. Jeg træder sikkert nogle over ligtornene, når jeg – som privatperson – tillader mig at komme med nogle få betragtninger. Men sådan er livet og holder alle mund, kommer vi aldrig videre.
For at dansk radio kan udvikle sig i fremtiden, er der en række helt basale ting, der i min optik bør gøres:
Det er vigtigt, at dansk radio samlet set fremgår som en samlet enhed med fælles holdninger i centrale spørgsmål overfor politikerne. Det seneste medieforlig er et skrækeksempel på, at medieordførerne og Kulturministeren blev overrendt af delegationer fra de største broadcastere og radioorganisationer. Det betød, at politikerne havde let spil: ”branchen er ikke enig – vi kan gøre som det passer os!”. Politikerne har stort set ingen viden om radio. Jeg har arbejdet med politik i flere år – centralt placeret. Hvis branchen havde været enige om en dagsorden på de centrale spørgsmål og var gået til politikerne, er der ingen tvivl om, at forliget var blevet væsentligt bedre. I stedet skøjtede politikerne let henover væsentlige spørgsmål som KODA/Gramex situationen mv.
Hvis ikke dansk radio kan finde ud af at samarbejde og lægge den daglige konkurrence på hylden, når det gælder fremtiden for dansk radio, får politikerne alt for let spil endnu en gang. Og det betyder – udover de fire års ørkenvandring, der er dikteret med det seneste medieforlig – yderligere mange års ørkenvandring til skade for overlevelsen for og udviklingen af dansk radio.
Vi skal have de centrale spillere ind i kampen og løbe samme vej. Derfor er Det Danske Radio Akademi også vejen frem. Et brancheforum - hvor vi kan ”lave de fælles tiltag og projekter” – herunder RADIODAYS, Radioplayer, PPM diskussioner og så videre.
Hvis vi ikke finder sammenholdet frem, bevæger vi os mere i en afvikling af dansk radio – end en udvikling af dansk radio. Nu sidder der sikkert nogle og føler sig trådt gevaldigt over tæerne og indtager en ildrød farve i hovedet. Rolig nu – det her gælder hele paletten rundt i branchen. Ingen nævnt - ingen glemt.
Vidensdeling:
Det Danske Radio Akademi kan dermed blive stedet, hvor man kan vidensdele. Der ligger så megen viden om radio rundt omkring i branchen i ind- og udland, der sagtens kunne deles (eventuelt via en portal for radiomedarbejdere) uden, at der går ud over den konkurrencemæssige situation. Det gælder alt fra spændende internationale podcasts eller links til ting over rapporter, forskning og så videre. Hvis HELE branchen får del i vidensdelingen, bliver vi alle klogere og det giver i sidste ende bedre programmer og bedre arbejdsmetoder til glæde for – kunderne: Lytterne og annoncørerne! Det kræver bare lige en holdningsændring eller to i branchen.
Øget vidensdeling kan også være gennem efteruddannelse. Der er et kæmpebehov for efteruddannelse af radiomedarbejderne regionalt og nationalt. Her kunne Det Danske Radio Akademi sammen med fx Syddansk Universitet eller Danmarks Medie- & Journalisthøjskole, strikke forløb sammen med nogle af de bedste undervisere i og udenfor branchen.
I det samarbejde kunne man også lave en RADIO UDDANNELSE – et to årigt undervisningsforløb, hvor radiospirer kan komme på skolebænken og lære håndværket fra bunden. Fire semestre: første med almen radiouddannelse, andet semester hvor man specialiserer sig i den retning man ønsker at arbejde (journalist/vært, salg/event/marketing, produktion/tekniker, redaktør/producer) o.s.v. Det kan godt ske, at uddannelsen slet ikke skal se sådan her ud. Men den er i alt fald et helt rigtigt skridt i den rigtige retning for at skabe en pipeline med radiospirer til kommerciel regional radio samt som supplement til DR´s egen talentskole.
Music Management uddannelsen – som jeg selv læser på Det Jyske Musikkonservatorium samt Det Rytmiske Konservatorium i København - er glimrende eksempler på nogle undervisningsforløb, der spytter nogle dybt kvalificerede medarbejdere ud i den anden ende. Folk der kan tænke innovation og agere mønsterbrydere – endog i visse tilfælde KaosPiloter i en branche, der trænger til friske pust for at komme videre i trafikken: musikbranchen.
Hvis man skaber det uddannelsesmæssige fundament, vil man også stimulere innovationen i branchen. Innovation er jo mange ting. Det handler ikke ”blot” om at åbne og lukke radiostationer og kanaler i et væk. Det har intet med sund innovation at gøre. Det handler om, at radiobranchen er ved at blive fanget i samme fælde som den danske musikbranche, blev fanget i for år tilbage. Dengang, hvor Jan Degner meddelte, at internettet aldrig ville blive en trussel imod pladebranchen. Jeg vil tillade mig det forsigtige postulat, at det er gået lidt anderledes.
Dansk radio har behov for innovation i stor stil. Innovation når det kommer til, hvordan vi når vores lyttere i fremtiden (digitalisering af radio, radioplayer og så videre), hvordan vi skaber noget indhold, der kan knytte den yngre generation tættere til radio, end tendensen er i dag, - til hvordan vi skaber nogle produktionsformer ved at udnytte den nye teknologi, der gør, at vi kan producere mere indhold til platformene billigere, end vi gør det i dag og jeg kunne blive ved.
Det er så her, at fødekæden starter igen – med sammenhold, vidensdeling og uddannelsen for så at ende i innovation igen ……..
Det lyder godt alt sammen og mange vil sige: manden er gal, det her kan ikke lade og at gøre. Dertil er der alt for stor uenighed i branchen. Hvis det er den overliggende holdning og der ikke findes vilje til at ændre på dette, ligger den danske radiobranche, som den har redt. Så taler vi afvikling af og ikke udvikling af den danske radiobranche.
Da jeg i 1985 startede med at lave radio på Radio Dannerhøj (navnet fortæller det hele – vi taler langt ude på Lars Lilholts Mark i Vendsyssel), var det fordi jeg havde lyst til at lave radio. Lysten blev hurtigt afløst af et kærlighedsforhold til radio, der har bestået siden og hvor turen er gået omkring ANR, Skaga FM, Radio Horsens, Sky Radio og Radio Sydhavsøerne. Uanset om det har været som studievært, reporter, news anchor, magasinvært eller andet. Man skal sgu brænde for radiomediet for at arbejde med radio og gør man ikke det, er man havnet i den forkerte branche.
Jeg glæder mig over, at 300 radiofolk sætter hinanden stævne i CPH Conference i DGI Byen weekenden 1.-2. oktober 2010 til networking, vidensdeling og læring. Krisen har gjort, at nogle radioer desværre ikke kommer i år – dem er jeg sikker på dukker op næste år.
